
Et indbydende vandmiljø for både store og små, hvor der er plads til både aktiv svømning, leg og rolige stunder.
Prøv vores populære rutsjebane, som er et hit for både børn og barnlige sjæle, eller nyd bassinet til motion og afslapning i eget tempo. Derudover indbyder varmtvandsbassinet til ro og velvære.
Bemærk: Rutsjebanen er åben alle hverdage kl. 10.00-11.00 samt fra kl. 14.00 til lukketid. Lørdag, søndag og på helligdage er rutsjebanen åben i hele svømmehallens åbningstid.
Tag kapløb side om side på vores dobbelte vandrutsjebane og oplev en tur fyldt med lys, lyd og visuelle effekter. Med tidtagning kan du udfordre venner og familie og se, hvem der er hurtigst i mål.
Bemærk: Rutsjebanen er åben alle dage kl. 10.00-11.00 samt fra kl. 14.00 til lukketid. Lørdag, søndag og på helligdage er rutsjebanen åben i hele svømmehallens åbningstid.

Et klassisk svømmebassin med god plads til både motionssvømning, træning og fri leg. Her er der mulighed for at svømme baner i eget tempo.




En sauna hvor hele familien kan være med. Her kan I sammen nyde varmen i rolige og trygge omgivelser – og opleve saunagus, hvor varme og duft skaber en særlig sanselig oplevelse.




Kunstudsmykningen i svømmehallen er resultatet af en ambitiøs vision om at skabe et svømmecenter med en tydelig kunstnerisk identitet – hvor kunst og arkitektur er tænkt sammen fra begyndelsen. Projektet blev realiseret gennem et tæt samarbejde mellem Statens Kunstfond, Hjørring Kommunes Kunstudvalg og Idrætscenter Vendsyssel.
Efter en grundig udvælgelsesproces blev kunstneren Ida Kvetny valgt til at stå bag udsmykningen. Hendes værk er skabt specifikt til svømmehallen og tager afsæt i samspillet mellem rum, mennesker og vand. Med organiske former, farver og digitale teknikker bevæger kunsten sig mellem det sanselige og det teknologiske og skaber en levende oplevelse, der ændrer sig med lyset og aktiviteten i rummet.
Udsmykningen er integreret direkte i bygningens overflader – blandt andet gennem specialproducerede, digitalt printede flise. Her bliver kunsten en del af den samlede oplevelse og inviterer både børn og voksne til at gå på opdagelse i et univers, hvor bevægelse, æstetik og fortælling smelter sammen.



Wellnessområdet er som udgangspunkt for gæster fra 18 år.
Mandag til onsdag kl. 14.00–18.00 er aldersgrænsen dog 15 år.
Ja, alle gæster skal tage et grundigt bad med sæbe uden badetøj inden brug af bassiner og wellnessfaciliteter.
Nej, hvis du har en smitsom sygdom eller åbne sår, må du ikke benytte faciliteterne.
Af hensyn til vandkvaliteten skal børn til og med 3 år benytte tætsiddende neopren babybadebukser med tætsiddende talje og ribkant ved benene. Badeble indenunder er valgfrit. Babybadebukser kan både lejes og købes i vores AquaShop.
Forældre og værger har altid selv ansvaret for at holde opsyn med deres børn i svømmehallen. Der er dog altid en livredder til stede.
Ja, du er velkommen til at klæde om sammen med dit barn, men børn fra 7 år skal benytte omklædning svarende til deres køn. Ved særlige behov kan vores familieomklædningsrum benyttes.
Af hensyn til gæsternes privatliv er det ikke tilladt at tage billeder eller benytte mobiltelefon i svømmehallen. Mobiltelefon må kun anvendes til betaling i caféområdet.
Alle gæster skal bære rent badetøj, der er beregnet til svømning. Undertøj er ikke tilladt.
Både tætsiddende badetøj og godkendte, mere løstsiddende badetøjstyper (fx burkini eller badetøj med skørt) er tilladt, så længe det er egnet til brug i vand.
Vi forventer, at alle gæster viser hensyn og respekt for hinanden og følger personalets anvisninger og skiltning i området.
Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke i svømmecentret. Der er et mindre caféområde med mulighed for bestilling af mad og drikke. Du er dog velkommen til at medbringe en brudsikker vandflaske, som kan fyldes med vand i svømmecentret.